5 gode tips til at få mere ud af din træning

Går du op i sundhed og træning? Vil du gerne sikre dig, at du får mest mulig ud af din træning? Træning handler om mere, end bare at løfte vægte en gang imellem. Det er også en hel livsstilsændring, hvor du fokuserer på en sundere hverdag.

Det kan være du træner for, at få en sunder krop, for at smide et par kilo eller for, at gro nogle større muskler. Uanset, hvad din motivation for træningen er, så handler det om, at komme godt fra start.

Derfor har vi her samlet en kort guide med 5 super gode tips til, hvordan du får det mere ud af din træning. 

1. Kom ind i en god rutine

Når du går i gang med at træne, så handler det om, at skabe en ny rutine for dig selv. For mange går det med træningen i vasken, fordi de ikke rigtig kan komme ind i rytmen. Måske kommer uventede aftaler i vejen, eller du har svært ved, at finde tid til træningen før eller efter arbejdet. Når du skaber en rutine for dig selv, så dedikerer du tid i dagligdagen til træningen.

Aftal med dig selv, at du vil dyrke motion for eksempel 3 gange på en uge, og sørg for, at lave god plads i kalenderen på de dage, hvor du har besluttet dig for, at træne. Man sige, at det tager cirka 3 uger, at komme ind i en ny rutine, så det handler om, at holde ved lige i starten.

Når først du har vænnet dig til den nye rutine, så bliver det derefter langt nemmere, at komme afsted til træningen. 

2. Hav styr på træningsudstyret

Der er mange forskellige måder, at træne på, og hver en øvelse har sine fordele. Det kan for eksempel være, at du elsker at løbetræne. Måske er fitness eller crossfit lige sagen. Der er også mange, som elsker, at klare træningen hjemme på stuegulvet.

Uanset, hvilken form for motion eller fitness du holder af, så er det fedest, når der er styr på træningsudstyret. Træningsudstyr kan være alt fra fitnessmåtter, træningsure, vægte eller høretelefoner. Du gør dig selv en kæmpe tjeneste ved at investere i noget fedt træningsudstyr, som kan gøre din træning både nemmere og sjovere.

Køb for eksempel et smart træningsur med bluetooth, som kan spille din yndlingsmusik, samtidig med, at du kan tracke din kalorieforbrænding og puls under træningen. Eller hvis du elsker, at give den gas med tung vægtløftning kan et massageapparat til ømme muskler gøre underværker med din restitution.

At have styr på træningsudstyret gør også noget for motivationen. Når du dedikerer dig til en sundere livsstil med fede gadgets og lækkert træningsudstyr, så har man også lyst til, at komme i gang med virkelig, at træne igennem. 

3. Sørg for at spise rigelig med protein

Protein er vores musklers byggesten. Musklerne har altså brug for protein for, at kunne vokse sig større. Hvis du gerne vil se og mærke resultater med din træning, så er det essentielt, at du indtager godt med protein. Protein findes i større mængder som kød, æg, fisk og mejeriprodukter, men kan også findes i nødder, bælgfrugter og soja.

Hvis du skal have det meste ud af din træning, så er det vigtig, at du indtager godt med protein til alle dine måltider. Sørg for, at opbyg en afbalanceret tallerken med en proteinkilde, som du synes smager godt. Sund og proteinholdig mad skal ikke være kedelig, og det kan sagtens gøres rigtig lækkert. Som tommelfingerregel, så skal du indtage ca. 1 g. protein pr. kilo kropsvægt på en dag.

Dog afhænger dit proteinindtag af, hvor aktiv du er og hvilken form for træning du udøver. Hvis du for eksempel træner ofte med tungt vægtløftning, så kan du have behov for større proteinindtag. Her kan du for eksempel supplere din daglige kost med en omgang proteinpulver for, at sikre dig, at det daglige proteinindtag opnås. 

4. Sæt dig nogle gode mål

Motivationen er måske noget af det vigtigste, for at sikre sig succes med sin træning. Manglende motivation til at komme afsted til træningen er en faktor, som gør, at mange giver op. Så hvordan vedligeholder man motivationen for træning? Den simple og letteste måde er, at sætte sig selv nogle opnåelige mål. I starten kan det handle om at sætte små lette mål, som man med sikkerhed kan klare.

Det kan for eksempel være, at skrive i kalenderen, at man skal klare en 20 min løbetur 3 gange på en uge. Eller at man vil kunne tage 10 armbøjninger i streg. Når du arbejder mod et mål, så holder du dig selv til ilden med træningen. Du vil hurtig se resultater og opnå dine mål, hvilket er en fed følelse i sig selv. Du vil fysisk kunne mærke og se, at din krop bliver stærkere og mere udholdende.

Du kan for eksempel skrive dine mål ned og hænge dem op på køleskabet, så du dagligt får en reminder, og holder motivationen ved lige. Når de første mål er nået, så kan du sætte dig selv nogle lidt sværere mål og på den måde hele tiden udfordre dig selv med din træning. 

5. Giv dig selv tid til at restituere

Det lyder måske modsigende, men restitution er lige så vigtig, som selve træningen, hvis du gerne vil have det meste ud af din træning. Når motivationen er helt i top, så kan det være fristende, at presse dig selv til det yderste og måske træne 7 dage om ugen. Dog er langt bedre for din krop, at du giver dig selv nogle velfortjente hviledage.

Når du træner så udsættes din blodcirkulation og dine muskler for et pres, hvilket resulterer i, at kroppen udmattes. For at passe bedst på dig selv, så skal du give kroppen tid til, at restituere efter en hård omgang træning. Sørg for, at forkæl dig selv med lidt velfortjent sofatid, tag en god lur efter træningen og få mindst 8 timers søvn hver nat.

Det er når du sover, at din krop restituerer og regenererer bedst, derfor er din søvn lige så vigtig som din træning. Når du er veludhvilet efter en god nats søvn er din krop også parat til, at give den gas med træningen igen. 

Menu
Top